Esplanaden 6, 2.

København K

4 værelser

2 badeværelser

Bolig 232 m² / Tagterrasse 400 m²

Herskabslejlighed med Frederiksstadens største private tagterrasse

Velkommen til Frederiksstaden, Københavns mest eftertragtede kvarter, hvor historien møder moderne luksus. Denne enestående lejlighed ligger i en majestætisk ejendom fra 1777, der udstråler storhed og elegance. Trappeopgangen, som strækker sig imponerende over 100 m², er et kunstværk i sig selv, hvor hver trin og hver detalje fortæller historien om en svunden storhedstid. Her er der ingen elevator, for hvorfor skulle man gå glip af dagligt at opleve dette storslåede rum? Kun én lejlighed pr. etage sikrer, at du lever i den samme herskabelige stil, som oprindeligt prægede Københavns elite.

Når du træder ind i lejlighedens entre, bliver du mødt af en atmosfære af forfinet herskabelighed. Fyldingerne i døre og vægge, de høje paneler og de imponerende ca. 4 meter til loftet skaber en umiddelbar fornemmelse af storhed. Entréen fungerer som fordelingsgang til lejlighedens badeværelse, køkken med spiseplads, et mindre soveværelse og de storslåede stuer.

Lejligheden præsenterer sig med tre fantastiske stuer, der strækker sig fra endevæg til endevæg, hver med tre meter høje vinduer fra gulv til loft. Høje paneler, stuk i loftet og de smukke fløjdøre, der forbinder rummene, understreger den historiske charme. Fra den ene stue adgang til et soveværelse med indbyggede skabe fra gulv til loft og et mindre badeværelse. Spisestuen, med sine indrammede spejle à la Versailles, giver rummet en lys og majestætisk atmosfære.

Den ca. 400 m² store private terrasse/have er en sjælden perle, der kan nydes hele året rundt. Haven, som kun tilhører lejligheden og ikke kan benyttes af andre, er anlagt med plantebede, træer, hyggehjørner og statuer. Et kvalitetsdrivhus pryder haven, som er delt op i to niveauer – en sjældenhed, der normalt kun findes i Frankrig. Den store markise skaber et skyggefuldt område, hvor du kan nyde måltider med familie og venner. Haven inkluderer også et flot havehus med eget køkken, som kan bruges som kontor eller gæsteværelse. Med indbygget vandanlæg er haven let at vedligeholde.

Denne lejlighed er et absolut unikum i København, en eksklusiv perle, der tilbyder en unik kombination af historisk charme og moderne komfort. Der er mulighed for at leje parkeringsplads i ejendommens parkeringskælder.

Feiten

Status
Verkocht
Gebied
København K
Kantoor
Copenhagen
Kamers
4 værelser
Badkamers
2 badeværelser
Grootte
Bolig 232 m² / Tagterrasse 400 m²
Bouwjaar
1777
Referentienummer
2675JIB
Teddy

Owner

Teddy Petersen

+45 31 10 54 24

teddy@fantasticfrank.dk

Vastgoedvraag contactformulier

To top